Procesoperatørlærling [Denmark]


 

I HOFOR forsyner vi byerne i hovedstadsområdet med vand, fjernvarme, bygas, fjernkøling og opfører vindenergi. Vi står både for drift, vedligeholdelse og udvikling af forsyningerne, og vi har store ledningsnet samt mange tekniske anlæg, som skal drives, vedligeholdes, optimeres og udvikles for fortsat at sikre både miljø- og driftssikkerhed.

Mulighed for at få en masse erfaring i forskellige afdelinger
Som procesoperatørlærling vil du arbejde i HOFORs forskellige driftsafdelinger og få et bredt og alsidigt kendskab til faget. Det første år bliver du tilknyttet Drift Spildevand, som har base på Herjedalgade 7 på Amager og som står for drift samt vedligehold af de spildevandstekniske anlæg i HOFOR.

Du vil primært arbejde med motor- og pumpeinstallationer, automatiske anlæg med PLC’er, hydrauliske og pneumatiske styringer samt anlæg med grafiske brugerflader. Du kommer også til at udarbejde forskellige former for teknisk dokumentation og driftsvejledninger. Derudover vil du deltage i dagligt vedligehold og forefaldende arbejde på vores anlæg.

$ads={1}

Efter din tid ved Drift Spildevand kommer du videre til HOFORs andre forsyningsområder, hvor du tilsvarende vil være tilknyttet hver sted i et år, indtil du er færdig med din uddannelse.

I HOFOR ser vi vores elever og lærlinge som et inspirerende bidrag til vores hverdag, og vi er åbne for nye idéer og forslag til, hvordan vi kan gøre vores arbejdsprocesser endnu bedre. Der er plads til at udvikle både sig selv, vores fælles arbejdsplads og de systemer, vi har ansvaret for.

Som procesoperatørlærling bliver du en del af HOFORs eksisterende elev- og lærlingenetværk, hvor I mødes til elev- og lærlingefrokoster samt temadage med fagligt og socialt indhold. Udover det fællesskab du får i din afdeling, vil du derfor også få et fællesskab med HOFORs andre elever og lærlinge. HOFOR har vundet DI Hovedstadens Praktikpladspris 2019 for det fællesskab, vi har skabt for vores elever og lærlinge. Begrundelsen for prisen er bl.a., at vores elever og lærlinge arbejder inden for mange forskellige fagområder, og at det sociale fællesskab skabes på tværs af fagområder.

Engagement, motivation og godt humør
Det er en forudsætning, at du ved opstart den 1. september har kørekort til personbil (kategori B), og at du har gennemført og bestået dit grundforløb.

Derudover forventer vi, at du:

  • Går til opgaverne med en nysgerrig og positiv indstilling
  • Udviser initiativ og vilje til at lære nyt
  • Har sans for detaljer og ikke holder dig tilbage med forslag, når du ser forbedringsmuligheder
  • Er mødestabil, tager ansvar for dine opgaver og bidrager til vores faglige og sociale fællesskab

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 12. juli 2023. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Johnny Pedersen, sektionsleder, 2795 3504.

Vi forventer løbende at holde ansættelsessamtaler og opfordre dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt.

Forventet ansættelse pr. 1. september 2023.

Er jobbet ikke det rette match for dig?
Hvis dette job ikke er det rette match for dig, vil vi opfordre dig til at dele jobannoncen med andre i dit netværk, der kunne finde stillingen interessant. Tag også et kig på vores andre ledige stillinger her - måske vi har det rette job til dig.

I HOFOR går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en retfærdig rekrutteringsproces. Derfor bedes du undlade at vedhæfte et billede.




I HOFOR bliver du en del af en fælles vision: Vi vil skabe bæredygtige byer. Vi er Danmarks største lokale forsyner. Et team på mere end 1400 medarbejdere, der sørger for vand, gas og varme til mere end en million mennesker i Hovedstadsområdet. For eksempel er det os, der sikrer, at havnebadet, du hopper i om sommeren, er rent. Vi gør hverdagen lidt bedre og nemmere, men vi har også store ambitioner for morgendagen: Vi skal forbruge klogere og byen skal være bæredygtig. Det arbejder vi bl.a. på ved at investere i vindmøller, lave smarte skybrudsløsninger og opdyrke gode relationer – med andre organisationer, politikere og lokale mennesker. I HOFOR er vi altid undervejs med et nyt, spændende projekt. Så hvis du foretrækker handling frem for ord, kan vi slet ikke vente med at få dig med på holdet.

Ansøgningsfrist
12-07-2023
Kategori
Øvrige stillinger
Arbejdssted
Herjedalgade 7, 2300 København S
Hjemmeside
hofor.dk/
Kontakt
Johnny Pedersen
Sektionsleder
E-mail
27953504
27953504

$ads={2}


 

.

Post a Comment

Previous Post Next Post

Sponsored Ads

نموذج الاتصال